Priserne er opdateret med virkning fra 1/11-25.
Alle vores pasningsordninger er "fuldpas" derved, at foder og pasning er inkluderet.
Der er ingen pligter til at tage fodervagter eller muge folde.
Rytterne står dog selv for at holde løsdriftsskurene med halm, og for at give disse en let mugning.
Løsdrift - Pris 2.300 kr./md.
I løsdrift indgår fløgende:
- Din hest står på løsdriftsfold sammen med andre heste af samme køn.
- På folden er adgang til vand og sliksten.
- Der adgang til hestemüsli efter ridning.
- Vi står for fodring af hestene og vi står også for mugning på foldene.
- Du har adgang til at bruge rytterstue, ryttertoilet mv.
- Du får et skab i sadelrummet og en privat skuffe i rytterstuen.
- Om sommeren græsser hestene på græsfolde og får hyggehalm til natten
- Om vinteren fodres hestene med wrap to gange i døgnet og hyggehalm midt på dagen.
| OVERSIGT OPSTALDNINGSPRISER | Løsdrift (ingen boks) |
Løsdrift med madpakke-ordning* (ingen boks) |
Løsdrift med selvpas boks (boks) |
Løsdrift med delpas boks (boks) |
Løsdrift med fuldpas boks (boks) |
|
| fra 1/11-25 | ||||||
| Hest på løsdriftsfold | 2.300 | 2.300 | 2.300 | 2.300 | 2.300 | |
| Boks | 300 | 300 | 300 | |||
| Hente heste ind og ud dagligt og servering af evt. madpakke | 350 | 450 | 450 | |||
| Daglig fjernelse af klatter | 350 | |||||
| Mugning af tis og bund, indlæg af ny strøelse | ||||||
| Strøelse (med rabat) | ||||||
| Opstaldningspris til Hyggehest | 2.300 | 2.650 | 2.600 | 3.050 | 3.400 | |
| - Eventuelt tillæg ved stor boks | 50 | 50 | 50 | |||
| Egne omkostninger: | ||||||
| - Strøelse (skøn - antaget 3 baller) | 150 | 450 | 450 | |||
| Opstaldningsomkostning i alt | 2.300 | 2.650 | 2.800 | 3.550 | 3.900 | |
Hvis du har 3 heste eller flere kan vi snakke om en aftale, hvor du får lidt rabat.
DEPOSITUM
Alle nye ryttere betaler en måneds opstaldning i depositum, som sikkerhed for betaling af opstaldning. Depositum modregnes sidste måneds opstaldning ved fraflytning. Depositum udbetales ikke hvis du vælger at fraflytte før tid.
Se beskrivelse af de enkelte ordninger nedenfor.
MADPAKKEORDNING
Vi henter din hest på fold om aftenen og fodrer den med en af de madpakker, som du har stillet frem på anvist sted i portionsanrettede bøtter.
Vi tjekker også om hestens dækken sidder ordentligt, om den går pænt og om den generelt ser ud til at have det godt.
Du skal selv købe ind til de madpakker hesten skal have. Stedets müsli kan således ikke indgå heri.
Madpakkeordning kræver ikke at man har en boks.
TILKØB VEDRØRENDE HESTEBOKSE
Tilkøb af selvpas boks
Du får brugsret til egen boks.
Strøelse er for egen regning, men kan efter aftale købes af os. Du muger selv boksen efter behov.
Skal du have hjælp til at få taget din hest ind i din boks, eller til at muge din boks, så skal du vælge pasningsordningerne delpas eller fuldpas.
Tilkøb delpas pasningsordning
Vi tager din hest ud på fold om morgenen og ind i boksen om aftenen.
Dækkener tages ikke af og på. Masker kan tages af og på efter aftale.
Vi sørger for vand og wrap til hesten om aftenen.
Har du stillet en bøtte/madpakke med eget foder, så får hesten også den.
Du muger selv boksen og køber strøelse.
Delpas kan kun tilkøbes, hvis du også har tilkøbt en selvpas boks.
Tilkøb fuldpas - Pris 800 kr./md
Vi tager din hest ud på fold om morgenen og ind i boksen om aftenen.
Dækkener tages ikke af og på. Masker kan tages af og på efter aftale.
Vi sørger for vand og wrap til hesten om aftenen. Har du stillet en bøtte/madpakke med eget foder, så får hesten også den.
Vi muger ud dagligt, hvor vi tager klatterne og de store klumper tis.
Fuldpas kan kun tilkøbes, hvis du også har tilkøbt en selvpas boks.
ANDRE TILKØB
(betales via Mobilepay på nummer 52055)
Strøelse til bokse
Hør/hamp og tilsvarende balle-strøelse - 150 kr./pakke
Alle som har boks skal selv købe strøelse både ved opstart og til løbende forbrug.
Man må gerne købe og anvende eget alternativt strøelse, så længe boksen fremstår tør og rimelig lugtfri.
Vi kan desværre ikke opbevare private beholdninger af strøelse på gården. så eventuelt eget indkøb skal du opbevare hjemme.
Der må ikke alene bruges staldmåtter eller undlades strøelse i boksene. Der må heller ikke bruges halm.
Feriepasning
For dig, som normalt selv giver din hest det den skal have i løbet af en uge, kan det være rart at kunne betale sig fra at få hjælp i en enkelt uge. Det vil vi rigtig gerne hjælpe med, når det er muligt. Der er dog nogle begrænsninger, som vi håber du har forståelse for.
Foder skal være afmålt og gjort klar i portioner, og det skal kunne serveres direkte i en spand uden opblødning.
Fodring med egne madpakker (uanset hvor mange dage hesten skal have mad) - Pris: 150 kr./uge
Mugning af boks i en uge (forudsat at du har boks allerede) - Pris: 100 kr./uge
Brug af sygeboks
Hvis din hest har brug for at låne en af vores sygebokse, så er det også en mulighed. Pris: 30 kr/dag - første dag altid gratis
Ved brug af sygeboksen er det hestens ejer der skal stå for mugning og sørge for at hesten får det den skal bruge.
Hvis hesten skal fodres i boksen skal det aftales med os.
Boksen skal efterlades pæn og ren. Har den bare været brugt op til 5 dage er det fint bare at muge den.
Har sygeboksen været brugt flere end 5 dage skal den som har lånt boksen sørge for at efterfylde med ren strøelse for egen regning.
Andre tilkøb
Hest hentet ind til smed og sat på fold igen derefter - Pris 50 kr./gang
Hest sat på fold efter smed, hvor du selv har taget den ind og har taget imod smeden - Pris 25 kr./gang
Give medicin til hesten - Pris 25 kr./dag (for medicin som gives oralt og/eller udvortes. Andet aftales nærmere.)
TILKØB AF BANEBRUG
Har man brug for at bruge banen ved dyrlægebesøg eller lignende er det altid lov til det, uanset om man har betalt for banebrug.
Tilkøb adgang til brug af ridebane - Pris 1.200 kr./år eller fast 125 kr./måned
Ved årlig betaling for banebrug får du mulighed for at bruge ridebanen.
Du kan desuden booke disse til dig selv, hvis du har undervisning eller andre særlige aktiviteter.
Ønsker du i stedet månedlig betaling kan det også lade sig gøre. I så fald lægges det på den månedlige regning for opstaldning, og er gældende indtil abonnementet på banebrug opsiges. Det er ikke muligt for pensionærer på gården at betale for brug af banen per gang.
Ved indflytning kan der købes adgang til banen for en forholdsmæssig andel af året.
Baneadgang købes per hest uanset hvor mange ryttere der rider på hesten.
Baneadgang for udefra kommende heste og ryttere
Ryttere fra Stenholt kan bruge banen ved betaling af 25 kr./gang. Alternativt kan de købe et månedskort for 150 kr./måned.
Øvrige udefrakommende kan - når det er aftalt på forhånd - benytte banen mod betaling af 50 kr./gang.
Betaling sker på Mobilepay 52055.